Studie/freelancejob
Brænder du for at kommunikere via web, og afprøve dine ideer indenfor interaktionsdesign, ekstern kommunikation og internet markedsføring?
Vitani A/S søger en freelance webredaktør/"kommunikationsrådgiver"/marketingassistent, som kan understøtte vores videre vækst i Skandinavien og Nordeuropa.
Vi kan tilbyde dig et yderst fleksibelt studiejob, med stor grad af valgfrihed indenfor opgaver, deadlines etc. - så du får mulighed for at passe både studiet og jobbet. Du vil i høj grad få mulighed for at arbejde hjemmefra - på alle tider af døgnet - men er naturligvis altid velkommen på vores kontor, hvor du kan få en fast plads.
Vi har en lang række opgaver indenfor webdesign, ekstern kommunikation, markedsføring og "customer relationship management" der venter på en initiativrig og dygtig medarbejder. Opgaverne kan tilpasses de ønsker og kompetencer som du besidder.
Vores hjemmeside drives af et CMS system, der er forberedt til flere sprog. Vi har de bedste placeringer på Google indenfor vores kerneområder (adgangskontrol, biometrisk adgangskontrol) men ønsker at drive det endnu videre, så vi får endnu flere hits og dermed salgsmuligheder.
Det er ikke et krav at du kender til branchen - men har du teknisk forståelse, vil det naturligvis være en fordel. Har du programmeringserfaring (Flash, .Net etc.) har vi også mindre udviklingsopgaver du kan prøve kræfter med. Vi er meget åbne for nye inputs og nye internetstrategier - så du får rig mulighed for at komme med ideer og præge udviklingen af vores internetmarkedsføring.
Jobbet aflønnes med en god opgave- eller timebaseret aftale.
Vitani A/S er en ung, dynamisk virksomhed, som på få år har opbygget et brand indenfor sikkerhedsindustrien, som værende een af de førende indenfor biometriske overvågningsløsninger. Blandt vores kunder er nogle af de største danske og udenlandske virksomheder.
Kontakt os endelig hvis du har spørgsmål til opgaverne - ellers er det til tasterne og få forfattet en ansøgning, gerne med eventuelle referencer.
Send din ansøgning til rp@vitani.dk snarest.
Kontaktperson:
Rasmus Pedersen
Mobil +45 30 32 19 80