KONTAKT OS | SITEMAP | LOGIN | PRINT SIDEN | SUPPORT | 
Vitani
Du er her: Home Nyheder Produktnyheder Bookmark and Share
 

Vitani introducerer nyt alarmprodukt til større installationer

På SecurityUserExpo introduceres Nedap's kommende tyverialarmsprodukt. Vitani bliver dermed de første i verden til at give et preview på dette banebrydende produkt - så det er en vaskeægte verdensnyhed der præsenteres.

Alarmsystemet vil kunne benyttes som enkeltstående system eller som en fuldt integreret del af Nedap AEOS Enterprise, og dermed kan de helt store løsninger tilbydes med F&P-registrerede systemdele. Nedap forventes dermed at blive det eneste system på det danske marked der med en webbaseret brugerflade kan håndtere de absolut største integrerede installationer af adgangskontrol og tyverialarm og med et stort netværk af uafhængige forhandlere.

 

Nedap AEOS Alarm bliver desuden det mest åbne system på markedet med mulighed for integration med allerede eksisterende alarmsystemer - eksempelvis Alphatronics, NOX, THOR, Texecom og Galaxy. Igennem integrationen med disse, kan store kunder nu samle og automatisere administration af rettigheder til alarmbetjening, udnytte eksisterende systemer og på sigt overgå til en samlet integreret platform – en meget efterspurgt løsning hos kommuner, universiteter og større virksomheder.

 

Centralen er som standard udstyret med IP interface for nem konfiguration og dertil 16 alarmindgange som kan udbygges op til 512 indgange via udvidelsesmoduler der tilsluttes en busforbindelse med op til 1000 meters længde. Har man behov for mere end 512 zoner i anlægget, kan flere centraler kobles sammen over IP, og derigennem er der ingen begrænsninger i antal zoner, områder m.v. Flere centraler deler naturligvis samme IP-dialer, ligesom områder og konfiguration af centraler går på tværs af disse. Der er ingen begrænsninger på antallet af brugere eller områder, ligesom antallet af zoner kan udbygges uden begrænsninger.

 


Foreløbig skærmbillede af Nedap AEOS 3 hvor det nye alarmsystem er integreret i

 

Alarmindgangene er triple-balancerede og giver derfor mulighed for at håndtere seperat alarm for antimask uden ekstra kabling. Som noget unikt kan man på selve centralen eller udvidelsesmodulet se alarmstatus på detektorerne og dermed reducere installationstid og eventuel reducere fejlfindingstiden.

 

Konfigurationen af anlægget foregår via en grafisk brugerflade på PC, og de forskellige centraler konfigureres på een gang i samme software. Dette forenkler programmeringen betragteligt, og giver mulighed for at lave kundespecifikke funktioner i de løsninger hvor kunden har krav til dette. Specielt i større installationer giver det visuelle administrationsoverblik over de forskellige centraler i systemet en stor fordel ved fejlsøgning og tilpasninger.

 

Systemet vil blive godkendt i hele Europa i Klasse 3 og vil dermed kunne benyttes til de højeste sikkerhedskrav.

 

På SecurityUserExpo har vores kunder mulighed for at møde Vitani’s alarmeksperter, som har været involveret i udviklingen af produktet. Mandag til onsdag er Produktchef Søren Bang på standen, tirsdag Produktspecialist Bent Christensen og onsdag Produktspecialist Michael Bødker Grynnerup. Her har du mulighed for at komme og få en dybdegående alarmsnak med nogle af de førende eksperter indenfor større alarmsystemer.

 

Kontakt os gerne på salg@vitani.dk på forhånd hvis du har konkrete behov du ønsker diskuteret på messen.

 

Tilbage >>