KONTAKT OS | SITEMAP | LOGIN | PRINT SIDEN | SUPPORT | 
Vitani
Du er her: Home Nyheder Nyheder Bookmark and Share
 

Vitani A/S og Bosch Security Systems har tegnet aftale vedr. salg af videoovervågningsløsninger. Dette indebærer, at Vitani intensiverer sin satsning på videoovervågning, da Bosch videoprodukter nu indgår som en del af Vitanis integrerede løsninger med software fra både Nedap og Bosch.

 

Vitani er som VAR (Value Added Reseller) fokuseret på at understøtte vores forhandleres kompetencer med en ekstra dimension, i form af stærke support-, udviklings- og integrationskompetencer på såvel hardware- som softwaresiden. Dette betyder at vi til stadighed vil udvikle os imod at blive branchens førende forhandlerbaserede systemintegrator. Kombinationen af forhandlernes stærke relationer til markedet og Vitani's høje ekspertise, har vist sig unik og har bidraget til at løsninger fra Vitani benyttes i de fleste større virksomheder, undervisningsinstitutioner og kommuner samt de fleste højprofilerede byggerier de seneste år. Vitani tilbyder nemlig løsninger, der kombinerer stabile og gennemprøvede produkter med førende patenterede teknologier, og fra og med nu vil videoprodukter fra Bosch altså være tilgængelige i Vitani's sortiment.

 

– Vitani er en førende leverandør af komplette sikkerhedsløsninger via markedets stærkeste forhandlerkanal, og derfor føles vores fælles aftale både naturlig og tryg. Vores produkter er ikke nye for Vitani, da flere af deres medarbejdere har arbejdet med Bosch-produkter i mange år, og de fleste forhandlere kender dem også allerede. Det er glædeligt, at vores CCTV-løsninger nu vil være en del af Vitanis sortiment, siger John Søndergaard, Country manager for Bosch Security Systems.

 

 

– Vi har stor erfaring med integration af flere typer af videoprodukter i management systemer, og vi har gennem mange år udviklet løsninger til bl.a. Bosch produkter. På basis af vores erfaring med den høje kvalitet hos Bosch har det været nemt at tage beslutningen om at indgå et endnu tættere samarbejde. Bosch er i samme high-end klasse som vores øvrige produkter, og med samspillet mellem disse er vi nu i stand til at levere komplette sikringsløsninger sammen med vores mange forhandlere, siger salgsdirektør Rasmus Gorm Pedersen, Vitani A/S.

 

Vitani A/S vil sammen med Solar A/S være de to distributører på markedet, og samarbejdet mellem disse har allerede vist  sig at være en stor værdi for såvel forhandlere og slutkunder.

 

For flere oplysninger kontakt Vitani A/S på salg@vitani.dk eller direkte til:

Salgschef, Peter Ravn, pr@vitani.dk, +45 20 24 02 20

Salgsdirektør, Rasmus Gorm Pedersen, rp@vitani.dk, +45 30 32 19 80

 

 

Tilbage >>