![]() |
||||
![]() |
Vitani åbner kontor i SverigePå grund af den store succes i de øvrige skandinaviske lande, etablerer Vitani nu kontor i Stockholm. Til at videreføre den eksisterende succes på det svenske marked, har Vitani ansat Thore Wahlin som salgschef. Thore har mange års erfaring fra sikkerhedsbranchen, idet han tidligere har været ansat hos TagMaster AB og Idesco Oy. "Jeg ser virkelig frem til at blive en del af Vitani's fortsatte ekspansion i Sverige. Vitani's løsninger har en bredde som ingen andre kan matche - lige fra RFID produkter, biometri og videoovervågning til det komplette sikringssystem Nedap AEOS. Udover dette, ser jeg meget frem til at udbrede Vitani's nye integrationssoftware til de mange kunder som har forskellige sikringssystemer og mangler et overordnet management system til disse." udtaler Salgschef Thore Wahlin. "Jeg er utrolig stolt af at det er lykkedes os at få en kapacitet indenfor sikringsbranchen til at stå i spidsen for vores svenske aktiviteter. Thore har vi samarbejdet med i flere år hos Idesco, og han har en enorm kompetence indenfor sikringsløsninger - herunder specielt ID teknologier som vi forventer en stor vækst indenfor." supplerer Rasmus Gorm Pedersen, Salgsdirektør for Vitani A/S. Med ansættelsen af Thore Wahlin, er Vitani A/S nu vokset med 4 yderligere medarbejdere indenfor de sidste måneder - 2 i salgsafdelingen, 1 i marketingafdelingen samt en til styrkelse af økonomifunktionen. Derudover er en udvidelse af udviklingsafdelingen også undervejs. |
![]() |
||
![]() |
||||
