![]() |
||||
![]() |
Stor Nedap installation hos VIA University CollegeVIA University College valgte for 2 år siden en Nedap baseret platform som deres fremtidige sikringsstrategi. Siden er det gået stærkt og flere Nedap installationer er igang hos VIA. Den første installation blev udført at Lindpro A/S i forbindelse med byggeriet af Campus Viborg, og nu er 3 andre Campus byggerier i fuldt gang: I Århus leverer El:con A/S sikringsentreprisen til Campus Århus N som er et nybygget 25.000 kvm stort uddannelseshus. Til Campus Randers er Sikom SikkerDanmark A/S leverandør af Nedap installationen, mens BS Sikring og El-teknik Aps leverer sikringen til en ny blok ved Campus Horsens.
3D visualisering af VIA Campus Randers
Alle installationer benytter samme centrale server til administration af de mange studerende og ved at benytte samme system på tværs af uddannelsesretninger og byer, giver det store fordele for de daglige bygningsansvarlige. Ialt er mere end 300 døre igang med at blive installeret på systemet og flere er undervejs. Vitani A/S har stor succes i undervisningssektoren i øjeblikket, hvor flere universiteter, gymnasier og tekniske uddannelsescentre også vælger Nedap løsningen. Dette skyldes ønsket om en moderne løsning baseret på åbne standarder og uden bindinger til bestemte leverandører. VIA University College er Danmarks 3. største uddannelsesinstitution og den største professionshøjskole med 2.100 medarbejdere og 17.000 studerende centreret om 7 campusbyer. Læs mere om VIA University College på www.viauc.dk |
![]() |
||
![]() |
||||
