![]() |
||||
![]() |
Nedap og Suprema vinder Detektor Award Vitani modtog på SECTECH 2006 på vegne af Nedap og Suprema, den anerkendte Innovative Achievement Award i kategorien "Bedste adgangskontrol-produkt". Prisen uddeles 1 gang om året, og tildeles en virksomhed der har lanceret et banebrydende produkt indenfor de seneste 12 måneder. Nedap vandt med deres produkt Nedap AEOS Faces, som er en webbaseret brugerflade til betjening af virksomhedens sikkerhedssystem (adgangskontrol, videoovervågning, indbrudsalarm, porte etc.). Juryen beskriver AEOS Faces på denne måde: Med AEOS Faces bliver den traditionelle tekstbaserede brugerflade vi kender fra almindelige adgangskontrolsystemer erstattet med en intuitiv og let forståelig grafisk brugerflade. Nedap AEOS får nu et webbaseret grafisk interface der understøtter de højeste og nyeste krav til IT-standarder. Dette betyder at sikringssystemet nu er kan betjenes af en helt ny gruppe medarbejdere - ikke blot sikkerhedspersonale, men også receptionister, operatører, servicemedarbejdere får udbytte af de mange muligheder i systemet. Sikkerhedsmæssige opgaver udføres med simple, opgaveorienterede websider der tilpasses den enkelte brugers rettigheder. Nedap er den første virksomhed i branchen der bruger Web 2.0 teknologi i et sikkerhedssystem og dermed tilbyder AEOS Faces interessante nye muligheder indenfor brugervenlighed og fleksibilitet. Ved at bruge de nyeste åbne standarder vil AEOS Faces være direkte kompatibelt med kendte webredigeringsprodukter som Microsoft FrontPage og Macromedia Dreamweaver.
Nedap AEOS Faces
Juryens motivation var: "AEOS faces er et udmærket eksempel på, hvordan avanceret teknologi kan udvikles for at møde dagens øgede krav til brugervenlighed."
Suprema vandt en Innovative Achiement Award i samme kategori, og her var juryens beskrivelse følgende: Supremas nye BioStation fingeraftrykslæser tilbyder en innovativ løsning til tidsregistrering og adgangskontrol. Med farve LCD og højkvalitets lyd, giver BioStation mulighed for et nyt niveau for bruger-interaktion med sikkerhedssystemet, via multimedie information og forskellige tilslutningsmuligheder incl. trådløst netværk og USB tilslutning som giver lettere tilkobling til eksisterende systemer uden store udgifter til kabling. Det 2,5" store farvedisplay viser beskeder, video, animationer og billeder og kan dermed give nye muligheder for information til brugeren af systemet. Læseren har højkvalitetslyd, som åbner op for muligheden for at afspille talebeskeder, baggrundsmusik eller andre lydeffekter. Læseren kan gemme op til 50.000 fingeraftryksskabeloner og gemmer de sidste 500.000 transaktioner i den interne hukommenlse. Desuden har læseren en lang række tilslutningsmuligheder i form af IP/LAN, trådløst netværk, RS485, RS232, USB, relæudgange, wiegand og digitale indgange/udgange. Som noget unikt har Biostation indbygget en USB hukommelsestilslutning, så det er enkelt at opsamle loggen og flytte fingeraftryksdata til andre læsere. Den indbyggede mikrofon og højttaler gør det muligt at lade læseren fungere som dør/porttelefon og dermed reducere antallet af komponenter der skal monteres i et samlet integreret sikkerhedssystem.
Suprema BioStation Juryens motivation var: "Endelig en fingeraftryksterminal for tidsregistrering og adgangskontrol, som opfylder høje krav til funktionalitet, funktioner og sikkerhed".
Vitani er meget stolte over at repræsentere disse innovative virksomheder, og ser disse awards som en brancheanerkendelse af at vores fokus på innovative, brugervenlige og integrerede sikkerhedsløsninger er repræsenteret i de produkter vi arbejder med, og tilbyder i vore løsninger.
For flere oplysninger kontakt venligst Rasmus Gorm Pedersen, Vitani A/S, +45 30 32 19 80, rp@vitani.dk.
|
![]() |
||
![]() |
||||
