KONTAKT OS | SITEMAP | LOGIN | PRINT SIDEN | SUPPORT | 
Vitani
Du er her: Home Nyheder Nyheder Bookmark and Share
 

Horsens Kommune vælger Nedap

Efter en tæt gennemgang af markedet for sikringsløsninger, har Horsens Kommune valgt at indgå et samarbejde med Vitani A/S omkring Nedap AEOS som fremtidig sikringsplatform på kommunens bygninger.

Horsens Kommune har bevidst valgt en åben platform med mulighed for flere leverandører og med en stor grad af åbenhed i forhold til andre producenters systemer. Dermed sikrer Horsens Kommune en konstant fokus fra leverandørernes side på innovation, service, leveranceevne og kvalitet. Udover dette, vil løsningen også sikre en større konkurrence og bedre pris ved hver enkelt udbud da kommunens standarder vil skulle efterleves af de bydende. På denne måde opbygges en ensartethed på sikringsområdet men med en løbende konkurrence og med løbende mulighed for at skifte produkt i forhold til det ønskedes sikringsniveau.

Salgsdirektør Rasmus Gorm Pedersen, Vitani A/S fortæller: ”Horsens Kommune har bevidst valgt en produkt- og leverandør-uafhængig platform, som med basis I nogle skrappe standarder giver kommunen stordriftsfordele, samtidig med at man bevarer den lokale service som i mange tilfælde er optimal.” Afdelingsleder Jacob Alsing, Horsens Kommune fortsætter: ”Med denne her strategi har vores projektledere Lone Buus Sørensen og Claus Bang Jørgensen opnået, at der ingen låsning er til nogen leverandører, og vi kan til enhver tid vælge den leverandør der passer bedst ind i vores sikringsstrategi – og det forventer vi vil give os en endnu bedre ”value-for-money”. Vi læner os op af best-practice fra andre kommuner med tilsvarende behov og vi kommer til at dele vores egne erfaringer med andre via en helt ny samarbejdsmåde.”

Samarbejdet er baseret på Vitani’s unikke ”Global Support”-koncept, som normalt kun tilbydes til internationale virksomheder, men også viser sig at være brugbart til kommunale installationer. Som en del af aftalen, er der løbende gensidige evalueringer af samarbejdet hvor alle parter fokuserer på at effektivisere og optimere løsningen.

De første installationer leveres af Lindpro A/S og Jansson Alarm A/S.

 

Tilbage >>