Netværksbaseret adgangskontrol
Proprietær bus vs. netværksbaseret
Ældre adgangskontrolsystemer brugte proprietære netværkstyper, men nutidens adgangskontrol systemer bruger industristandarder som TCP/IP, IPv6, SSL, VPN, V-LAN o.lign. Dette betyder at systemerne bedre kan integreres med eksisterende systemer, og genbruge den kabling der i forvejen er trukket i bygningen.
Et netværksbaseret adgangskontrolsystem er med til at reducere de omkostninger der er forbundet ved såvel installationen, drift og udvidelser af systemet.
Som udgangspunkt kan man dele et adgangskontrolsystem op i 4 lag:
- management software til styring, overvågning, administration og kontrol
- controller (CPU) til sammenkobling mellem læsere og software – indeholder logik og funktionalitet
- læser – enheden der identificerer personen - såvel traditionelle magnetkortbaserede, berøringsfrie (proximity/MiFARE/iCLASS) som biometriske kortlæsere (iris, fingeraftryk etc.)
- identifikation – måden personen identificeres på - kode, magnetkort, stregkodekort, berøringsfrie kort (proximity/MiFARE/iCLASS), biometriske (iris, fingeraftryk) og kombinationer heraf
På tegningen herunder, er en 4 lags løsning skitseret, med illustration af fleksibiliteten ved at anvende netværksbaseret adgangskontrol:

Daglig administration
Den daglige brug af systemet sker typisk via et Windows program eller en webbaseret brugerflade, da dette ikke kræver installation af software på brugerens PC. Dette betyder også, at den sikkerhedsansvarlige, kan bruge programmet fra en PDA eller fra hjemmekontoret. I dette program, vedligeholdes personer der skal have adgangs - og hvis en person ikke skal have adgang til et bestemt område eller en bestemt dør, fjernes denne rettighed med et enkelt klik, og herefter kan personen ikke få adgang. I softwaren findes også mange muligheder for at få alarmer (evt. med billede fra overvågningskamera) hvis en person forsøger at få adgang og der er mange muligheder for at søge i hændelsesloggen - dvs. hvem har været i hvilket område.
Mellem brugere af softwaren og selve serveren, anvendes et standard PC-netværk. Serveren kan afvikles på en standard Microsoft SQL database (eller Oracle, Linux, IBM), hvilket kan være vigtigt i forbindelse med driftsomkostninger på serverplatformen. Dette giver lavere driftsomkostninger til backup, licensomkostninger m.v. - altså lavere TCO - Total Cost of Ownership.
Mellem controller og server
Kommunikationen mellem controllerne og server sker også via almindeligt netværk. Dette kan krypteres (hardware eller softwarekryptering) og/eller afvikles på et Virtuelt LAN (VLAN). Alle vore produkter har indbygget netværkskort i controllerne, hvorved man opnår hurtigere opdateringshastighed og lavere driftsomkostninger. Nedap AEOS anvender bl.a. IPv6 som er det mest fremtidssikre blandt adgangskontrolsystemer - og Suprema produkterne har selve netværket indbygget i fingeraftrykslæser-enheden.
Controlleren indeholder al funktionalitet (logning, kortdatabase, adgangsgrupper m.v.) der skal til for at give personer adgang - eller afvise en person. Controlleren behøver ikke være i kontakt med serveren for at give adgang. Dette betyder at systemet stadig vil fungere hvis der er strømsvigt. Softwaren i controllerne kan naturligvis opdateres over netværket, så man ikke skal rundt til hver enkelt controller for at skifte en chip. Nedap AEOS har yderligere mulighed for at controllerne kommunikerer med hinanden direkte - dvs. at en kortlæser tilsluttet een controller kan aktivere en dør eller bom på en anden controller. Samme funktionalitet kan også bruges til at sende alarmer direkte fra en controller til et IP-kamera hvorved netværksbelastningen holdes på et minimum.
Fra controller til kortlæser
Fra controlleren og ud til kortlæseren (som kan være HID, PCSC, IDESCO, Nedap, Bioscrypt, Panasonic, Suprema eller andre standard-læsere) sker kommunikationen typisk via industristandarden wiegand. Har du behov for ethernet mellem disse også, kan du kontakte os vedr. kundespecifik udvikling. Med en løsning fra Vitani er du ikke bundet af en bestemt producent af læsere, og i de fleste tilfælde kan vi anvende eksisterende kortlæsere. Nogle af vore produkter indeholder patenterede teknologier, som gør at kommunikation mellem kortlæser og controller også er krypteret - og at det eneste der er på den usikrede side (dvs. ydersiden af bygningen) er en spole. Al elektronik er dermed placeret indvendig hvor det er ekstremt svært at sabotere eller snyde systemet. Dette er meget vigtigt i installationer hvor der kræves maksimal sikkerhed - såsom lufthavne, fængsler, banker, laboratorier og visse produktionsområder. Nogle af vore systemer er blevet sabotagetestet af et uafhængig laboratorie.
Brugen af standard netværksteknologier reducerer dermed både omkostninger til installation, drift og udvidelser - men samtidig får man en stor fleksibilitet. Fleksibiliteten i controllerne betyder at du uden ekstra installationsomkostninger kan placere controllere på andre lokationer, og styre dem via WAN/VPN, eller modem-opkoblinger. Hvis systemet skal udvides med flere døre i en bygning, tilsluttes en ny controller blot til netværket, og kortlæserne tilsluttes controlleren.